tirsdag den 6. november 2012

Dovenskab, praktik og chokolade!

Jeg skal da lige love for, at det er et godt stykke tif siden, jeg har fået skrevet noget her. Det har bare været sådan, at jeg har tænkt 'nåårrrh ja, men jeg venter med at skrive noget til weekenden, fordi det tager så lang tid'. Men så lang tidf tager det ikke, og har ikke fået skrevet noget i weekenden :P

Sidste uge var jeg i praktik i Uhrhøj Bageri i Vejle, mens alle de andre havde almindelige timer. Eller dvs. mig og to andre havde fået lov til at komme i praktik, fordi vi jo skal have fundet os en lærerplads. Muligheden var der, og det var den bedste uge, hvor vi ikke gik glip af så meget (jeg føler viiiirkelig, at jeg har fortalt det her før, men nå.. Pyt med det)
    Jeg skulle møde klokken 06 og fik fri ved 12 tiden, når de andre gik. Jeg gik meget med en ung 'dame', som mest stod for kagerne i dét bageri. Hun havde alle mulige slags kager, hvilket var lidt fascinerende.. Men skal da lige love for, at de brugte linsedej til mange af slagsene. Utroligt. Hun roste mig også for at kunne fylde kageforme op uden at snaske rundt med det. Men det var nok også fordi, jeg virkelig prøvede at gøre det godt. Når det kommer til stykket, snasker man sikkert rundt i det, når man skal skynde sig til hverdag :P Samtidig roste mesteren og de andre mig også for, at jeg ikke bare stod i et hjørne og forventede, at de kom hen til mig og fortalte mig, hvad jeg skulle gøre - ligesom mange andre måske ville have gjort. Jeg synes også, jeg var lidt god til at spørge om, hvad de forskellige ting blev til, eftersom jeg ikke kendte til de forskellige slags kager - og brød.
    Jeg fik det indtryk, at de var ok tilfreds med min indsats i den uge, men det er også svært at vurdere.. Hvordan man sådan virker på folk...





















I denne uge har vi i skolen om chokolade. DEN ÆGTE af slagsen. Vores lærer har indprintet på vores hovede, at det er fyfy og bruge non-temper chokolade, som egentlig bare er fedt. Noget, der ikke skal tempereres, og noget, som ikke smager NÆR så godt, som ægte!
    Eftersom de ikke havde en rigtig havenisse form, lavede jeg bare en i en julemands form. Den blev okay - men den er ikke kommet ud af plastik formen endnu, så den kan stadig mislykkes!! Og så lavede jeg fyldte chokolader med lidt forskelligt klamt nougat og trøffel snask. Mhh.. Nej tak. Men fine blev de! - Imorgen skal vi lave mere chokolade, og torsdag skal vi bedømmes og have en karakter.
    Når vi nu har været inde på havenisser.. Det har egentlig slet ikke noget at gøre med bageværk.. Jeg har i et godt stykke tid haft et eller andet for havenisser.. Samtidig har jeg ALTID haft noget med skæg og lidt 'snusket' udseende. Ikke at det er en hjemløs, jeg forsøger at beskrive.. Men sådan den hyggelige type? Jeg ved ikke, hvad der er med dem, men de tiltaler mig bare.. Og det er jo nærmest at beskrive en havenisse. Efterhånden har jeg fået samlet mig 8 - og nu 9 havenisser. Igår fik jeg nemlig en havenisse tatovering på overarmen, og mange vil sikkert ikke kunne forstå det. Hvis de sådan VIIIIIIIRKELIG kender mig, vil de kunne forstå det.
    Har du nogen sinde set den nye Snow White film? Den 'verden', som dværgene bor i, i den film.. Den tiltaler mig endnu mere. Og så de dværge der.. Neeeej.. Kunne se den film til evig tid BARE pga. dværgene og den verden.. Naturen.. Mystikken..
    Det bedste ved hele oplevelsen var tatovøren. Han har engang i juni/juli stykker lavet en ugle på indersiden af min arm. Har været fascineret af hans 'arbejde' længe, og det var en drøm, der blev opfyldt, da han tussede min ugle. Igår blev drømmen endnu mere opfyldt. Han er bare.. Fascinerende.. Man har nærmest lyst til at kunne være så god, som ham, selvom man ved, det aldrig sker. Kan sidde og kigge på de tatoveringer, han har lavet lang tid, og så få idéer til noget selv. Hm.. SAMTIDIG blev jeg opmærksom på, at når han grinte, lød han som en havenisse. Sådan skingert, nuttet. Han er polak, så han forstod ikke, hvad vi sagde om ham. Men dem i shoppen, jeg nævnte det for, sad bare og blev ved med at se ham som en havenisse pga. hans grin. Årrrrh det var lykke!
    Jeg har også hørt, at man skal give sine havenisser et navn, ellers giver det uheld. Alle mine har deres navn skrevet under 'foden', og min nye tatoverings havenisse har også fået sig et navn. Det er ideelt og opkalde den efter artisten 'Andrej'. Og så har han vampyrtænder!





Nå.. Men.. Al den snak om havenisser! Kan man egentlig snakke for meget om havenisser?? Jeg kan ikke, men jeg snakker også altid så meget om mærkværdige ting, 'normale' mennesker ikke ville drømme om at tænke på. Lægger også bare mærke til alt underligt, og det elsker jeg mig selv for (ego taler).

Og så har jeg fundet ud af, at min fremtid måske ikke ligger i at være 'konditor' i et bageri. Bliver nok aldrig helt sikker på, hvad jeg vil, eftersom der er så meget, som jeg vil. Men tanken om en lille cafée med alle mulige slags drikke. Smoothies, speciel kakao og kaffe. Og så en masse lækre kager og chokolader. Sådan et lille hyggeligt sted, som taget ud fra et eventyr. Årh.. FYLDT med alt muligt, som folk ville kalde skrammel, men for mig hygge!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar