mandag den 27. august 2012

Middelalder festival i Horsens

Fredag og lørdag var der middelalder festival i Horsens. Jeg har ikke ikke i mange år været dernede, fordi jeg synes, det efterhånden er blevet anderledes at være dernede. Der er ikke det samme spændende moment, som der var engang. Dengang man var yngre.
    Men nok sagt om det, så elsker jeg selve temaet. At der er så mange regler om, hvad dem i boderne må og ikke må. Hvad der er tilladt. At de helst vil lave det så 'realistisk', som muligt.

Fredag var jeg nede og kigge med mine forældre. Selvom det ikke var det samme, som engang, så gav det alligevel en eller anden fed følelse inden i. Mænd var virkelig mænd dengang. Dem, som styrede og forsørgede familien. Hvor kvinden var mere feminin og enkeltstående. Godt nok stadig det med, at manden bestemte mere over hende, og hun ikke var så fritstillet. Hun gjorde, som manden 'befalede'. På en eller anden måde, er det lidt interessant, og det ville da også være noget, man måske burde vide noget mere om. Middelalderen.
    Jeg forstår egentlig heller ikke, hvorfor man ikke lærer mere om middelalderen i historie? Historietimerne handler jo næsten altid kun om diverse krige og store personer. Aldrig middelalderen? Kun i de mindre klasser, og det synes jeg faktisk er for dårligt. Det er trods alt en del af vores arv.
    Men om ikke andet.. Dengang var mænd virkelig mænd!

Lørdag havde jeg vagt i skolens bod fra 17-00. Vi skulle alle have kostumer på, som skolen havde haft med. Omme bagved, snød vi så meget, som vi kunne. Der var håndvaske, røremaskiner til dejen, vægte, køleskabe.. Alt. Men ude foran, havde vi ikke en digital vægt. Selv vores ovn var blevet beklædt med en 'kulisse', så den kom til at ligne en stenovn.
    Det var rigtig hyggeligt, og jeg skal love for, at vi fik slået nogle boller, kringler og jeg ved ikke hvad op. Det var helt vildt, så meget dej, som dem omme bagved fik lavet! Men der kom også mange folk, som ville købe af tingene.
    Vejret havde tildels været dårligt, men det klarede op hen af aftenen. Pladsen omkring os var godt smasket, men der var stadig mange folk.
    Det var en fed oplevelse, og festivallen gav mere mening, når man var med i den. Når man havde kostumer på og lavede ting, som blev solgt til kunder. Den oplevelse, vil jeg nok ikke lige glemme! Hvis bare man var med hvert år.

Jeg fik ikke taget nogle billeder, da vi rendte rundt og lavede ting hele tiden! Og det skal siges.. Vi havde SÅ mange boller og kommenkringler tilbage, at det vat helt sindssygt.. Vi kunne også bage tage dem med hjem, som vi ville, da vi lukkede boden. Det var helt vildt..




Nu er det også sådan, at vi i uge 38 skal ud i praktik en uge. Jeg var henne ved Guldbageren i Horsens og spørge, og en mand ville ringe til mig lørdag eller søndag, men han ringede ikke. Jeg var derfor henne i Bavinchi og manden, jeg snakkede med, sagde med det samme, at selvfølgelig kunne jeg komme i praktik ved dem. Så mandag til fredag i uge 38 skal jeg møde klokken 01.00 - 09.00/10.00. Når jeg ikke kan mere, eller der ikke er mere at lave. Jeg kan slet ikke overskue, hvordan jeg skal få det til at hænge sammen. Hvornår skal jeg gå i seng, hvornår skal jeg stå op.. Hvornår skal jeg spise morgenmad og aftensmad?!!
    Jeg kommer sikkert til at vandre rundt som en eller anden zombie, fordi jeg ikke kan finde ud af at indstille min hverdag helt omvendt end normalt. Det bliver så vildt og udfordrende! Men også vildt spændende. Jeg skal vist være med deres elev. Gad vide, hvad de så sætter mig til at lave?


Jeg har haft fri fra skole idag, pga. middelalderen, så imorgen er der skole igen. Det ser jeg frem til. Har bare ventet hele dagen idag på at komme i seng, for at komme i skole imorgen!!!!!
    Jeg vil nu smøre mig en madpakke til imorgen, og derefter HOPPE i seng.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar