Naanbrød bliver oprindeligt bagt i en meget varm ler ovn, men da det er de færreste, der ejer sådan en, kan en almindelig ovn nu også fungere helt fint. Hvis man har en bagesten, kan man også bage brødet på sådan en. Hvis ikke, gør det ikke noget.
Opskriften giver ca 3-4 store brød.
Ingredienser:2,5 dl vand
30 g gær (jeg brugte dog en hel pakke)
1 dl syrnet mælkeprodukt (yoghurt naturel, creme fracihe...)
1 æg
100 g smeltet smør
10 g salt
10 g sukker
650 g hvedemel
Olivenolie til at pensle brødene med
Nigellafrø, sesam, birkes, koriander eller andre krydderurter til at putte oven på.
Rør gæren ud i vandet. Tilsæt yoghurt, æg, smeltet smør, salt og sukker, og rør det sammen. Dernærst tilsæt melet og ælt dejen glat og smidig.
Man kan røre dejen ud i en røremaskine i nogle minutter, eller gøre som jeg - ælte det i håndne i ca. 10 minutter. Dæk dejen til, og lad den hæve til dobbeltstørrelse i 1-2 timer.
Vend dejen ud på et meldrysset bord, og del dejen op i 3-4 lige store dele (eller til flere mindre). Lad dem hæve i yderligere 30 min.
Form stykkerne til glade aflange brød. Man kan enten rulle dem ud med en kagerulle, eller gøre som jeg - trykke dem ud med hænderne, så de får et mere rustikt udseende.
Pensl brødene med olivenolie og drys dem med frø eller krydderurter.
Bag brødene ved 250 grader i ca. 8-10 min til de er flotte og gyldne.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar