Vores lærer ville gerne, at bagerierne indførte mini versioner af standard flødekagerne, da de både er nemmere at spise, og man har lidt bedre samvittighed efter at have spist sådan en. Det var nok også en af grundene for, at vi skulle lave mini versionerne.
Da vi lavede butterdejen sidste uge, forberedte vi også nogle snitter, som vi skulle bruge som bunde til napoleonskagerne. De blev delt i to, hvor den ene blev dækket med flydende fondant på toppen.
Bunden blev sprøjtet med en stribe hindbær syltetøj, ½ kagecreme/½ flødeskum, samt flødeskum til volumen i begge kanter.
Vi lavede også skåle, eller skaller af linsedej, hvori der skulle en klat hindbær syltetøj, ½kagecreme/½ flødeskum og ovenpå en roset af flødeskum. Det skal lige siges, at vi i onsdags også skulle øve os i tylleteknik, og prøve at sprøjte rosetter, dråber og hjerter.
'Servietringene', som man åbenbart bl.a. kalder dem, består af to små udstukne lagkagebunde med ne klat hindbær syltetøj mellem. Derefter vikler man marcipan rundt om, putter en klat ½ kagecreme/½ flødeskum oven på, og til sidst sprøjter en blomst eller en roset med flødeskum.
Medaljerne er jo en klassiker bestående af to runde udstukne linsedejsbunde. Flødeskum sprøjtes i en cirkel på den ene bund, der puttes en klat hindbær syltetæj i midten, samt ½ kagecreme/½ flødeskum. Til sidst placeres toppen, som selvfølgelig er blevet pyntet med endten fondant glasur eller chokolade glasur.
Vi skulle tilmed også pynte vores flødekager med chokolade smulder, frisk frugt, nødder og hvad vi ellers kunne finde på. Det handlede om at få det til at se lækkert ud. Oven i deét, fik vi også karakter for vores flødekager (vi skulle i det hele lave 20, så læreren også kunne se, om vi kunne finde ud af at lave dem i samme størrelse og ligne hinanden)
Jeg fik 10, ligesom mange af de andre også fik. Vores lærer er overrasket over, hvor højt niveauet åbenbart er i år. Samtidig tror jeg også lidt, det er skide nemt at få en høj karakter.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar