fredag den 14. september 2012

Nutella cookies + kreativt projekt!


For mange år siden, var jeg sammen med en tidligere veninde, og vi ville rigtig gerne bage nogle chokolade cookies. Vi stødte på denne opskrift, hvori der var nutella, og derfor måtte vi bare prøve at bage dem, fordi det lød så lækkert.
    Da jeg nogle år tilbage gik på 10. klassecenter, bagte jeg cookies efter den samme opskrift. Det endte med, at jeg nærmest blev kendt for dem. Opskriften har hængt ved, og næsten alle kan lide dem.

Vi har hele ugen haft hygiejne kursus i skolen, og i dag skulle vi til prøve i det, for at få hygiejne bevis. Vi skulle vente i 2 timer på skolen før, vi ville få svar på, om vi havde bestået eller ej, og vi besluttede derfor at hygge, spise frokost og se film sammen. Jeg tænkte, at jeg derfor kunne bage mine nutella cookies! Så i går aftes stod jeg og bagte cookies.
    Det skal lige siges, at vi alle stort set bestod. Inklusiv mig ;)!

Til mit forsvar, vil jeg gerne tilstå, at de ikke blev ligeså gode denne gang, som de ellers plejer. Ved ikke, hvor det gik galt. De faldte fra hinanden og var anderledes, end de plejer. De plejer at kunne smelte på tungen :(
    Hvis de havde bagt mere, ville det sikkert heller ikke have hjulpet.

Kan ikke lige gøre for, at billedet vender forkert. Kan ikke vende det.

Ingredienser: (til 2 plader - plejer at halvere opskriften)
190 g blødgjort smør
2 æg
135 g sukker
135 g brun farin
4½ tsk. vanilje sukker
350 g mel
1 tsk. bagepulver
45 g kakaopulver
Lidt salt
190 g nutella
200 g mørk chokolade, der hakkes i stykker
Opvarm ovnen til 180 grader.
Pisk smør, sukker og farin sammen til en blød masse. Pisk æg, nutella og vaniljesukker sammen med den bløde masse af sukker og smør, indtil alle ingredienserne er blandet.

Sigt mel, bagepulver og kakaopulver, og kom den sigtede masse + salt i blandingen ovenfor. Rør derefter chokolade stykkerne i.

Form små kugler af dejen, og put dem på en bageplade med bagepapir på. Det er meget fedtet, men det er næsten nemmest bare at forme dem  i hånden (de må gerne være lidt tykke i det, men heller ikke FOR tykke). Hav plads mellem klatterne, da de flyder meget ud.

Bag dem i 14-15 minutter. Lad kagerne køle af på pladen, da de er meget bløde til at starte med, når de kommer ud af ovenen. De vil blive hårdere, når de er kølet af. Hvis man begynder at flytte på dem, mens de er varme, vil de knække fra hinanden.






Joojoooo. Ikke nok med, at jeg bager, så kan jeg også strikke. Sidste år strikkede jeg mig en cupcake hue. Jeg fortalte en fra min klasse om den, og da hun i dag så den, sagde hun, at hun godt kunne tænke sig sådan en. Så jeg har lige været henne og købe garn til at kunne strikke en!
    Samtidig købte jeg også garn til, at jeg kan strikke nogle sokker med cupcakes på - som jeg har villet strikke i virkelig lang tid nu!!!! Billeder vil komme, når de er færdige ;) Og altså.. Se lige vejret udenfor. Det er jo det perfekte strikke vejr!




På mandag klokken 01:00 skal jeg møde til første dag i praktik. Ja.. Det skal så sandelig blive spændende. Jeg har sådan en spøjs tanke om, at jeg så møder ind til klokken 01, og der så slet ikke er nogen ved bageriet, fordi de bare har syntes det var sjovt at sige, at jeg skulle møde klokken 01, men rigtigt klokken 04 eller noget..  Ej, det skal nok gå ;)
 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar